Ida Egelund Maigaard

1. Hvad lavede du, før du blev ansat i stillingen?

Jeg blev cand.theol. fra Aarhus Universitet i sommeren 2025, hvorefter jeg gik på Pastoralseminariet. Siden april har jeg været ansat som præst i to mindre sogne i Vesthimmerland som barselsvikar. Det har været en rigtig god begyndelse som præst i folkekirken. Det har givet mig erfaring med embedets mange forskellige opgaver og bekræftet mig i, hvor fantastisk og alsidigt et arbejde, det er. Derfor er jeg også glad for, at jeg nu kan fortsætte i mit nye embede i Vejlby-Strib-Røjleskov Pastorat.

2. Hvad inspirerede dig til at blive præst?

Da jeg begyndte på teologi, stod det hurtigt klart for mig, at jeg gerne ville være præst. Det var jeg ikke så meget i tvivl om. Jeg har altid været glad for at møde, tale med og være sammen med andre mennesker, hvilket er noget af det, man bruger meget af sin tid på som præst. Det giver mulighed for at tale evangeliets håb og lys ind i menneskelivet.

Jeg kommer ikke med nogen kirkelig baggrund, så jeg har skullet lære folkekirken bedre at kende sideløbende med studiet. I den forbindelse har jeg mødt mange dygtige præster som i den grad har inspireret mig til at være den præst, jeg i dag er.

3. Hvilken opgave glæder du dig mest til at komme i gang med?

Det er svært at svare på. Noget af det, jeg netop glæder mig over ved præsteembedet, er forskelligheden i opgaverne, og at der er mulighed for at gøre mange forskellige ting. Det gælder de kirkelige handlinger, gudstjenester, konfirmander og de mange samtaler, der er indimellem det hele. 

Efter at have været vikar det første stykke tid, glæder jeg mig meget til at kunne sætte mit eget præg på kirkens aktiviteter – og til at bo der, hvor jeg er præst. Man mister meget af fornemmelsen for hverdagen og pulsen, når man bor langt væk fra sit embede. Derfor er det også en stor glæde at kunne flytte ind i præstegården i Vejlby og blive en del af dagligdagen der.

4. Hvad er du særlig optaget af lige nu?

For tiden er jeg særligt optaget af, hvordan man er til i verden. Vi lever i en tid, hvor mennesket oftere omtales som forbruger end som menneske – som et levende menneske. Det påvirker både den måde, vi ser os selv og andre på, og den måde, vi ser den fantastiske jord, vi lever på og af. Det synes jeg er skræmmende, og jeg tror på mange måder, at de gamle tekster i Biblen kan hjælpe os til at se os selv på en mere ”jordnær” måde, hvor forbrug og materialisme ikke fylder nær så meget, som det gør i 2026. Det er vigtigt, at vi gør os umage med at være næstekærlige – både over for andre og over for den verden, vi er en del af. 

5. Hvad mener du, er Folkekirkens vigtigste opgave i dag?

Folkekirken har en vigtig rolle at spille i en verden, der er præget af splittelse, uro og krig. I en tid, hvor utryghed og kaos let kan komme til at fylde, kan og skal kirken være en modstemme, der fastholder håbet og troen på det gode i mennesker. Vi har et ansvar for at modvirke den polarisering, der præger samfundet, samtidig med at vi anerkender de uroligheder og krige, der finder sted i verden, og den usikkerhed, det kan skabe hos mennesker.

6. Hvordan vil andre beskrive dig?

Det er svært at svare på uden at have spurgt andre først. Derfor har jeg spurgt min kæreste, som vil beskrive mig som et roligt, sjovt og imødekommende menneske, der møder andre i øjenhøjde. Det er ting, jeg også ville sige om mig selv, heldigvis.

Derudover tror jeg også, at folk ville sige om mig, at jeg er åben og nysgerrig.