Biskop Mads Davidsen
De ord af den hellige skrift, som jeg på din indvielsesdag særlig vil lægge dig på sinde, skriver apostlen Paulus i sit brev til galaterne:
Dernæst, efter fjorten års forløb, drog jeg igen op til Jerusalem sammen med Barnabas og tog også Titus med. Jeg rejste derop på grund af en åbenbaring, og jeg forelagde for dem, men særskilt for de ansete, det evangelium, jeg prædiker blandt hedningerne, så jeg ikke skulle løbe eller have løbet forgæves. Men ikke engang Titus, der var med mig, og som er græker, blev tvunget til at lade sig omskære; det krævede ellers nogle indsnegne falske brødre, som havde listet sig ind for at udspejde den frihed, vi har i Kristus Jesus, og for at trælbinde os. Men dem gav vi ikke et øjeblik efter for og bøjede os ikke; for vi ville, at evangeliets sandhed skulle blive hos jer. Og de, som anses for at være noget – hvad de engang var, er mig ligegyldigt, Gud gør ikke forskel på mennesker – mig pålagde de ansete intet nyt. Tværtimod, da de så, at Gud har betroet mig evangeliet for de uomskårne, ligesom Peter for de omskårne – for han, der har givet Peter kraft til at være apostel blandt de omskårne, har også givet mig kraft til at være det blandt hedningerne – og da de forstod, hvilken nåde der var givet mig, gav Jakob og Kefas og Johannes, som anses for at være søjler, mig og Barnabas håndslag på den aftale, at vi skulle gå til hedningerne, og de til jøderne. Kun skulle vi huske på deres fattige, hvad jeg netop har bestræbt mig for at gøre.
Galaterbrevet, kapitel 2, vers 1–10
Apostelmødet i Jerusalem
Jeg har læst teksten fra Galaterbrevet om apostelmødet i Jerusalem. Det er utvivlsomt et af verdenshistoriens vigtigste begivenheder. Mødet, hvor Peter og Paulus aftaler at dele missionen imellem sig. Peter skal missionere blandt de omskårne jøder, og Paulus skal missionere blandt hedningerne.
Jeg er ikke sikker på, at apostlene er klar over, hvad de siger ja til, da de overlader hedningemissionen til Paulus. At Paulus starter en kristen bevægelse, der med lynets hast spreder sig over hele Romerriget.
Paulus rejser straks ud i de romerske provinser. Vi kan den dag i dag følge hans rejser på de bibelske kort, hvordan han rejser til strategisk udvalgte steder: Galatien, Antiokia, Thesselonika, Korinth, Efesus og Filippi.
Det lyder så tilforladeligt, når vi i dag siger, at kirken prædiker om den korsfæstede og opstandne Herre Jesus Kristus. Men man kan ikke undervurdere, hvor radikalt dette budskab har lydt i de romerske provinser.
Guds Søn, det var titlen som kejser Augustus brugte om sig selv for at indikere, at han var efterkommer og søn af Julius Cæsar. Paulus bruger samme betegnelse om den korsfæstede Jesus Kristus.
Men i en verden, hvor den politiske orden var bygget op om kejserkulten og de romerske skikke, har Paulus med sit budskab rettet et frontalt angreb mod statsmagten. Han har samtidig skabt forvirring blandt de jøder, der levede i de romerske provinser og her pænt forsøgte at indordne sig under romerne.
Det var midt i denne verden af jøder og hedninger, at Paulus prædikede. Han fortalte, at Kristus havde brudt med dødens magt. Han fortalte, at den opstandne Kristus er den nye pagt, der gælder for alle folkeslag, og at dette var begyndelsen på det kommende Gudsrige.
Vi ved fra Paulus breve, at budskabet skabte forvirring. Der var ikke tale om en færdig teologi, men måske snarere om politik, et budskab, der potentielt kunne skabe både oprør og revolution.
Men sandheden er, at de nye menigheder reagerede fuldkommen anderledes. De levede tilbagetrukket og fredeligt. Mænd, kvinder og børn, slave og fri, jøde og græker side om side, fordi budskabet om denne nye tro, den nye verden, var et budskab om tilgivelse og kærlighed.
Kære Søren
Jeg har valgt at læse om Apostelmødet i dag, fordi du, ligesom Paulus og apostlene i dag står overfor en historisk begivenhed. Du skal ligesom Paulus sendes ud, du skal kreeres som provst for Langeland og Ærø.
Din beslutning om at blive provst vil uden tvivl være en af dit livs største . Det at være provst er en kæmpe opgave, som vil vende op og ned på både dit og din families liv.
Du vil opdage, at du med din nye titel som provst indtager en rolle, hvor du kommer til at side for bordenden. Dine beslutninger vil få betydning for masser af mennesker i menighedsråd og provstiudvalg, ligesom du får en stor opgave med at føre tilsyn.
Det gejstlige embede er ikke et særskilt embede. At være provst betyder, at du og jeg deler ansvar og embede. Vi skal sammen føre tilsyn ved at hjælpe, vejlede, opmuntre og støtte præster og menighedsråd.
Det kræver gode forhandlingsevner, det kræver ledelseserfaring, indblik i økonomi og lovgivning, men først og fremmest masser af møder og arbejde. Det er ikke nogen nem opgave at være provst i dag. Men jeg ved, at du har de evner, Søren. Og jeg ved, at du har masser af opbakning fra din menighed, fra provstiudvalg og blandt præsterne på Langeland og Ærø.
Det er ikke sikkert, at opbakningen er der hele vejen igennem. Du vil opleve, at dit nye embede også giver modstand. Forhåbentlig går det ikke som med Paulus, der blev både pisket, stenet og fængslet. Men der vil helt sikkert være beslutninger, som præster og menighedsråd ikke forstår eller er uenige. Så kan du trøste dig med, at du også har gode kolleger. For det er et af goderne ved at være provst, at du træder ind i et kollegium af nogle af landets dygtigste og mest loyale provster.
Jeg er stolt af provsterne på Fyn. Og jeg glæder mig over, at vi nu har fået dig som vores kollega. Jeg sender dig derfor afsted med et håndslag og en aftale, ligesom Paulus og Peter gjorde det på apostelmødet i Jerusalem. Måske bliver dette begyndelsen på en ny bevægelse. Som da Paulus rejste ud til hedningerne, og der blev skabt nye menigheder.
Jeg håber, at du vil gøre det samme. At du vil kæmpe for, at mennesker kan leve fredeligt med hinanden, i kærlighed og tilgivelse, som mænd og kvinder og børn, høj og lav, rig og fattig. At du vil formane, undervise, forkynde, men først og fremmest vil føre tilsyn ved at støtte og bakke op om alt det gode kirkelige arbejde, der allerede foregår på Langeland og Ærø.
Må Gud velsigne dig i din gerning som provst. Må Gud være med dig og din familie. Tillykke med denne dit livs store beslutning om at blive kreeret som provst i Den danske folkekirke.
Amen.