Fortsæt til hovedindholdet

Balslev-Ejby Pastorat, 2. genopslag

Stillingen som sognepræst i Balslev-Ejby Pastorat, Middelfart Provsti, i Fyens Stift er ledig til besættelse den 1. januar 2027

Til stillingen er knyttet forpligtelse som kirkebogsfører og begravelsesmyndighed.

Stillingen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (LBK nr. 864 af 25/6/2013)

Stillingen er lønindplaceret i løngruppe 1 i aftale om aflønning af tjenestemandsansatte præster i Folkekirken. Der vil til lønnen kunne ydes et rådighedstillæg med et afrundet beløb på kr. 43.000 årligt (grundbeløb pr. 31. marts 2012).

Der tages forbehold om udvidelse af ansættelsesområdet i overensstemmelse med Finansministeriets aftale af 15. august 1975 med tjenestemændenes centralorganisationer om ansættelsesområder for tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken.

Der er knyttet tjenestebolig til stillingen.

Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.

Alle uanset køn opfordres til at søge stillingen.

Du kan læse mere her: https://www.fyensstift.dk/praester/at-vaere-praest-i-fyens-stift

Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, opfordres du til at kontakte både menighedsråd og provst for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.

Er det første gang du søger embede i Fyens Stift, anbefales du ligeledes at kontakte biskoppens sekretær, for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskop Mads Davidsen, ligeledes inden ansøgningsfristen udløber.

For ikke ordinerede ansøgere bedes kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet vedlagt.

Ansøgninger stiles til Kirkeministeriet, men sendes til Biskoppen over Fyens Stift, Klingenberg 2, 5000 Odense C eller til Fyens Stifts mailadresse kmfyn-ansoegning@km.dk  

Ansøgninger skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdag inden kl. 15.00

Opslået:  13.10.2026

Udløber: 02.11.2026

Balslev Kirke

Ejby Kirke

Der oplyses følgende om embedet:

Er du vores nye Præst?

I Balslev og Ejby kan du være med til at forme fremtidens folkekirke.

Balslev og Ejby sogne søger ny sognepræst. Vi søger en præst, der trives i krydsfeltet mellem tradition og fornyelse, og som har lyst til at blive en del af et velfungerende fællesskab i hjertet af vores lokalområde.

  • Balslev sogn har 260 indbyggere hvoraf der er 218 medlemmer af folkekirken.
  • Ejby sogn har 2247 indbyggere hvoraf der er 1847 medlemmer af folkekirken.

Som vores nye præst får du en central rolle i et levende kirkeliv i to aktive sogne med hver deres smukke landsbykirke. Vi står midt i en forandringsproces, efter at de to menighedsråd blev samlet til ét den 1. juli 2026, så også her kan du være med til at præge samarbejdet, der allerede nu bygger på stor tillid, fælles visioner og en uformel omgangstone. Selv om vi har lagt menighedsrådene sammen, bevarer vi respekten for de enkelte sognes identitet. 

Vi tilbyder:

  • To kirker, med hver deres unikke kirkerum, deres historie og atmosfære.
  • En attraktiv sognegård, som er moderne, velholdt, og fungerer som det naturlige samlingspunkt for foredrag, konfirmandundervisning og er et fællesskab på tværs af sognene.
  • En engageret menighed og et levende kirkeliv med bl.a. ældreklub, herreværelse, dagligstueforedrag minikonfirmander og konfirmander.
  • Du bliver en del af et stærkt team med engagerede ansatte, organist, kirkesanger kirkekultur medarbejder og gravere, der værdsætter det gode arbejdsmiljø og det gode samarbejde. Ligeledes indgår du også i et tæt samarbejde med dine præstekolleger i området, hvor der arbejdes med at udvikle præsteteamet.
  • Det nye menighedsråd prioriterer et godt arbejdsmiljø meget højt og står klar til at understøtte dine ideer til nye tiltag.

Vi søger en præst, der er:

  • Nærværende forkynder: Du formår at gøre det kristne budskab relevant for alle generationer, både unge og gamle.
  • Synlig i lokalsamfundet: Du har lyst til møde folk der, hvor de er, både til højmesse, i sognegården og hvis du møder dem i lokalsamfundet.
  • Brobygger: Du ser sammenlægningen af de 2 menighedsråd som en mulighed for at skabe et endnu stærkere fundament for fremtidens kirke.

Præstegården:

Der hører en smuk og rummelig præstegård til embedet. Boligen er en præsentabel ejendom, fra 1934. Den er nymalet, istandsat og med god plads, til en evt. familie samt kontor til præsten. Til præstegården hører en stor dejlig have, med plads til både ro og eventuelle udendørs sogneaktiviteter. En af graverne som hjælper med at passe den store have.

Præstegården ligger centralt placeret i forhold til Ejby kirke og sognegården, der ligger lige ved siden af. Der er cirka 4 km. til Balslev kirke, hvor der også er et godt forsamlingshus. Der er i Ejby gode muligheder for indkøb, der er en station og kun få kilometer til motorvejen.

Vil du vide mere?

Kontakt menighedsrådet:

Formand, Jørgen Hansen, Tlf. 28153484, Mail. limosegaard@godmail.dk

Næstformand, Dorthe Jensen, Tlf. 61540545

Provst, Peter Lind, Tlf. 20241070, Mail. pli@km.dk